Næste fase i billetsalget

Dato for enkeltkampsbilletter klar

Interessen for det kommende VM i ishockey har allerede vist sig overvældende stor med mere end 200.000 solgte billetter her knapt fire måneder før det går løs.

200.000 billetter er allerede solgt. Nu sættes enkeltkampsbilletterne snart til salg. Foto: Andre Ringuette / HHOF-IIHF Images

I tillæg venter der nu et sandt billetboom, når enkeltkamps-billetsalget åbner i starten af februar. Det er især fans fra udlandet, der med længsel har imødeset dette salg.

Salgs-og marketingdirektør, Maja Grimnitz, fortæller:

-Det er generelt svært at bevare pessimismen, når vi tager et blik på det aktuelle billetsalg. Vi er markant foran det budgetterede tal, og ligger helt med i toppen over antal solgte billetter sammenlignet med tidligere arrangørlande på nuværende tidspunkt.

Nu venter næste fase af billetsalget med enkeltkampsbilletter til endnu ikke-udsolgte kampe.

- Den 2. februar åbner vi så for billetsalget til enkelt-kampe, og at dømme på den forhåndsinteresse vi har oplevet, og hvad vi har hørt fra tidligere år, så kan vi forvente lidt af et billetboom i februar. Fans fra udlandet har generelt tendens til at købe billetter senere, da mange venter på at kunne købe billetter til deres respektive nations kampe og ikke dagsbilletter, som vi hidtil har solgt. Tager vi de optimistiske briller på, så snakker vi om et salg, der samlet kan få os op på en kvart million solgte billetter i februar, siger Maja Grimnitz.

Køb dine billetter her.

Danmark spiller alle sine gruppespilskampe i Jyske Bank Boxen, hvor modstanderne er: Canada, USA, Finland, Letland, Tyskland, Norge og Sydkorea.

Puljen i Royal Arena tæller følgende lande: Sverige, Rusland, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Frankrig, Schweiz og Hviderusland.

Se grupperne her.

Tilbage til oversigt